Forside    Størrelsesguide    Handelsbetingelser    Om LaZoy    Kontakt    
Produkter
Kjoler
Skjorter
Lange skjorter
Leggings
Strømpebukser
Gode Tilbud - Kun Få Str.
Nyhedsbrev
Be the first to know!
   

Om LaZoy


Feminint og strygefrit koncept
Jeg har altid været imod kønsneutralisering. Jeg synes, at kvinder skal være feminine og mænd maskuline. Fra LaZoy's start i 2005 har jeg designet tøj, som fremhæver den femininitet og skønhed, alle kvinder har i sig.

Ud over det feminine aspekt har jeg altid selv foretrukket tøj, som var behageligt at have på og nemt at have med at gøre: strygefrit og nemt at vaske. Sådan skulle LaZoy-tøjet også være. Du skal kunne komme hjem fra en travl arbejdsdag og smide dig i sofaen uden at være bange for, at tøjet krøller.

Jeg bruger udelukkende raffinerede, bløde, elastiske materialer, som uden problemer kan figursyes, så stoffet følger kroppen og fremhæver kvindens femininitet, i stedet for at skjule kroppen. De elastiske materialer betyder også, at tøjet altid er meget behageligt at have på, det strammer ingen steder og det krøller ikke.

Som et tredje aspekt har jeg altid holdt af tøj, som er anderledes. Tøj som ikke er mainstream eller stangvarer. Tøj som ikke til forveksling ligner det, du finder i samtlige tøjbutikker i storcentrene og på bystrøgene.


Kvinden bag LaZoy – TØJ OG MATEMATIK
Jeg er opvokset i tøjbranchen i Herning og uddannet på Teko, men har også læst matematik, planlægning og økonomi på Aarhus Universitet. Disse to uddannelser har vist sig at være en perfekt kombination.

Der er meget matematik, især geometri, i design og modelkonstruktion. Det at kunne sammenholde linier, kurver og vinkler i tøjet med dimensionerne i den kvindelige krop, er af stor betydning for tøjets pasform.

Matematik udvikler kreativitet, evnen til at tænke analytisk og se komplekse sammenhænge.
Hvorfor kreativitet: Matematik udvikler evnen til at tænke abstrakt, altså at kunne forestille sig ting som ikke er konkrete og matematik udvikler evnen til kritisk tænkning, det at kunne revurdere egne og andres erfaringer.
Denne kreativitet i at kunne forestille sig ting, som ikke er konkrete og at kunne bruge denne forestillingsevne til at udvikle noget brugbart på baggrund af erfaringer, bruger jeg rigtig meget i produktudviklingen.

Hele den naturvidenskabelige metodetilgang og analytiske måde at anskue og angribe tingene på, som jeg arbejdede med på universitetet, bruger jeg meget i mit firma. Alt bliver analyseret og optimeret på kryds og tværs. Alt bliver planlagt til mindste detalje, så alle deadline nås. Det økonomiske aspekt er en naturlig ting for mig altid at have med i betragtning ved nye initiativer og tiltag.


LaZoy-kvinden: Sophisticated Femininity
LaZoy-kvinden er bevidst om, hvordan hun klæ'r sig og hvilke signaler hun med sin påklædning sender. Hun er en kræsen og kritisk forbruger og stiller store krav til sit tøjvalg. Hun bryder sig ikke om kønsneutralisering. Hun vælger tøj, som fremhæver hendes krop og hun udstråler femininitet, sensualitet og selvværd. Hun foretrækker at være anderledes klædt og skille sig ud fra mængden ligesom de græske sofister, der var kendte for at være anderledes og en smule provokerende i udbredelsen af deres visdom. Heraf kommer LaZoy's slogan: Sophisticated Femininity!


Design
Jeg designer selv tøjet, finder det helt rigtige stof, de rigtige knapper, lynlåse, bånd osv. LaZoy er ikke mainstream eller stangvarer. Vi laver ikke mange hundrede af samme model.

Inspirationen henter jeg alle steder fra. Fra helt almindelige mennesker på gaden, fra film, teater og tv. Fra rejser til storbyer og til naturens fred og ro. At være selvstændig er en livsstil, og inspirationen til nye modeller ligger altid i baghovedet på mig, uanset hvor jeg befinder mig og på hvilket tidspunkt af døgnet.


Bæredygtighed og social ansvarlighed
Vi producerer på en systue i Litauen, som fuldt ud lever op til mine kvalitetskrav og mine krav til bæredygtighed og social ansvarlighed.
Det er meget vigtigt for mig at vide, at mit tøj bliver syet under ordnede forhold, at der ikke forefindes børnearbejde, at der ikke benyttes sundhedsfarlige kemikalier osv. Derfor benytter jeg mig udelukkende af Europa-produktion.


En succesoplevelse for alle
LaZoy er en dynamisk og innovativ virksomhed i konstant udvikling, men med statiske værdier omkring kvalitet og design, som vi ikke går på kompromis med.
Vi er professionelle og ambitiøse.
Vore samarbejdspartnere omkring råvarer, produktion og logistik udvælges altid nøje.

LaZoy skal være en succesoplevelse for alle, både forbrugere, os selv og vore samarbejdspartnere! 
 
 

 
Net op nu hos Lazoy
Billig fragt
Lazoy Kundeservice
Størrelsesguide
0 Varer i Kurven
I Alt: 0,00  DKK
Om LaZoy
LaZoy er feminint designertøj til kvinder.
Vi har figursyede kjoler, nederdele, skjortebluser og dameskjorter. Vi har bluser, toppe, trøjer, cardigans, leggings og meget mere.
Alt LaZoy tøj er lavet af raffinerede, bløde, elastiske materialer, som er meget behagelige for kroppen. Tøjet er nemt at have på og nemt at have med at gøre og helt STRYGEFRIT
.
Husk
> Fast fragt 39 kr.

> Dag-til-Dag Levering

> 14 dages fuld returret

Kundeservice
Hvis du har spørgsmål vedrørende en ordre eller nogle produkter kan du kontakte os på: info@lazoy.dk eller
LaZoy   |   Katterhøjvej 17   |   8270 Højbjerg   |   8610 1299   |   info@lazoy.dkWebdesign af MCB